
Tamariz Strand
Strande
Har man fået trasket byen godt igennem for sightseeing og kultureloplevelser og trænger til lidt sol og badeferie miljøet, så ligger det ganske tæt på Lissabon.
Der er et væld af skønne strande langs kysten vestpå fra Lissabon som perler på en snor. Du skal ikke længere væk end små 18 min. fra Lissabon før du støder på de første strande. Praia de Caxias som er en af de første strande beliggende fra Lissabon by, er en lille strand der måske ikke er den mest spændende strand at tage til. Men herefter begynder der at komme en masse strande, og det er så alt efter ens temperament hvilke slags strand man er til. Men der er er rigtig mange fede strande imellem, nogle ligger tæt op af nogle mindre byer og andre igen ligger i roligere omgivelser.
En af de strande vi har været på er ” Praia do Tamariz Beach “, som er en rigtig dejlig strand som ligger i byen Estoril. Her er du omgivet med alt omkring dig af restauranter og cafeer. Sandet her er dejlig blødt at gå rundt i og så kommer der ikke en masse bølger ind og der er heller ikke understrømme som man kan opleve flere af de andre steder, så den må siges at være ideel for børn. Det fede med alle disse strande langs kysten vestpå er at toget kører lige til strandkanten langt de fleste steder. Der findes mange større og bedre strande længere vest på langs kysten, men den her ligger kun ca 40 min. fra Lissabon med tog og er en hurtig måde at komme til stranden på, og hjem igen. Udover alt dette hat Tamariz også en dejlig strandpromenade der fører helt til Cascais by langs kysten, en strækning på ca 2 km.


No Comments