Morgensolen kan skimtes i horisonten bag den tætte jungle. ud af ingenting dukker der amerikanske bombefly op langs floden ved “River Kwai” og straks begynder de at tæppebombe broen.

Sådan kunne det sagtes have forgået tilbage under anden verdenskrig. Japan havde besat Malaysia & Thailand samme dag i start 1940érne. Broen skulle være forsyningsvejen for deres tropper i deres videre fremmarch gennem Myanmar til Inden, så de kunne få herredømmet over hele asien.

Op mod, omkring 200.000 asiatiske tvangsarbejdere og 60.000 Allierede krigsfanger, heriblandt 20.000 Australiere blev tvunget til at arbejde på broen og strækningen. Der døde over 100.000 asiatere og 16.000 krigsfanger grundet den slavelignende rå behandling de fik af Japanerne. En håndfuld ris om dagen, var hvad de fik og ikke ret meget vand til følge. Det var forfærdelige forhold de arbejdede under. Broen blev bombet af flere omgange for at bremse Japanernes frem march igennem Thailand.

I fodsporet på en historisk oplevelse

Vores start fra byen Kanchanaburi

Efter morgenmad , oppakning med vandforsyninger begik vi os afsted mod Kanchanaburi station. Kl. var 10.45 da vi stod på stationen og ventede på toget der skulle bringe os afsted på dødens jernbane. Det var sindssygt varmt den dag, og der var omkring 30 grader på det tidspunkt. Hårene begyndte at rejse sig på en mens man stod der og ventede på at skulle kører på den strækning hvor alle de krigsfanger og tvangsarbejdere stod og arbejde på skinnerne og broen.

Der står rigtig mange mennesker og venter på toget, mange af dem er turister, men også thailændere som bare enten skal hjem eller på arbejde. Kl. ca. 11.00 ankom vores tog nr. 257 som vi satte os ind i med kurs mod endestationen Wang Pho. Efter afgang og bare et par minuter efter ankommer vi allerede til Broen over Kwai, her er der rigtig gode mulighed for at tage en masse billeder, da den stopper midt på broen. Det er et fantastisk sceneri, men også dystert når man står der og betragter floden, bredden, og selvfølgelig broen Kwai, når man kender historien i forvejen.

Efter et lille stykke tid ruller toget igen. Togruten er faktisk rigtig god, men de hårde træsæder toget er udstyret med tager hurtigt livet af dig hvis du vil kører hele ruten frem til endestationen Wang Pho. Der er flere stop undervejs ved små stationer. Hvis du står af under vejs, så vær sikker på at du kan se om der holder taxaer eller der er boder med frugt og vand, for ellers risikere du at stå af hvor der absolut ingenting er, og så er du nød til at vente til toget kommer tilbage i løbet af eftermiddagen. Vi kunne ikke klare at kører mere end ca tre kvarter, før vores bagdele var godt ømme og fyldte med træsplinter og måtte stå af. heldigvis, der hvor vi valgte at stå af – at der var mulighed for at man kunne tage en taxa tilbage til Kanchanaburi.

Selve togturen

Undervejs ved togturen, får man en fantastisk naturoplevelse, med togkørsel tæt langs klippevægge, floden der løber noget af ruten langs togskinnerne med hyggelige bungalows og husbåde nede ved floden. De smukke marker og ikke mindst de mange smukke bjerge du ser i baggrunden. Senere på dagen tog vi ned til selve broen for at se broen fra alle sider, og sluttede af med en kølig øl.

Det skal du opleve

Hvert år markeres River Kwai Broen med en Festival bestående af simulerede slag-scener, overflyvninger, lyd- og lysshow i ugen omkring 28.november, som var den dag tilbage i 1944, hvor de allieredes fly angreb bro nr. 277.