Ja -, hvor skal man bo kan være lidt overvældende at finde ud af og især i Bangkok hvor alt virker som lidt kaos. Jeg ville foreslå at man lige sætter sig ned og skriver nogle hovedpunkter op på hvad er formålet, og hvad er der af ønsker som man vil opleve. Man kunne f.eks. notere :
- Restauranter eller almindelige madsteder som gadekøkkener, skal det være fine eller om det ikke betyder så meget.
- shopping mekkaer, store indkøbscentre, eller skal det være bazar , backpackernes område hvor der er det hele i den kategori.
- oplevelser, sightseeing til alle turistmagnet stederne.
- transport, god ide at være i nærheden af metro eller skytrain.
- Er i en familie, et par, eller er du på på egen hånd.
- Natteliv, med barer, klubber, og kasino m.m.
Her er lidt info om byens områder :
Siam Square
Dette område er det store mekka for Shopping. Med de kæmpestore indkøbscentre som Siam Paragon og MBK som bare et lille udpluk af masser af indkøbscentre, butikker med design og andre små butikker. Dere er også restauranter, men jeg syntes ikke at der er ret mange, for det er ikke lige her alt det livlige med bar og restauranter i stribevis der er her.
Men det ligger utroligt centralt til alt. Herfra kan man som det eneste sted hvor de 2 skytrain linjer mødes. Herfra kan du både komme til weekendmarkedet, Sukhumvit road, og Silom road, for bare at nævne nogle af fordelene. Til gengæld har stedet ingen metro. Her er hoteller, men ikke ret mange og det kan godt være ret dyrt, eller svært lige at få fat i de lidt billigere til budget, eller mellemklassen.
Khao San
Dette område er uden tvivl backpackernes område, her er en overflod af billige og små restauranter og spisesteder. Masser af billige guesthouses, overnatningssteder og shopping af alle mulige sjove ting og sager, og en meget livlig stemning fra små barsteder og lignende. Man kan godt finde flere steder hvor du blot skal give mellem 40 til 50 kr per nat.
Det ligger tæt på Chao Praya floden. Eneste minus ved dette sted syntes jeg at der hverken er Metro eller skytrain, til gengæld kan man altid få en taxa eller tuk tuk. Men det betyder en hel del at man let kan komme frem med metro eller skytrain da den ikke bliver ramt af de mange trafikpropper som Bangkok trafikken giver tit. I dette område er der også tæt til mange af turist attraktionerne.
Silom Road
Dette område minder i store træk om Siam Square, med indkøbscentre. Det er et stort forretningsområde, men her er til gengæld mange flere restauranter / spisesteder , barer og her er udvalget af hoteller mangedobbelt.
Det er også meget lettere at komme rundt omkring med metro og skytrain. Ud over det er der den dejlige Lumphinipark, et stort grønt område i et hektisk Bangkok miljø. Dette område ligger i det sydlige område af Bangkok.
Sukhumvit Road
Her har de det hele. Masser af underholdningssteder som, barer, natklubber, gode restauranter, og ikke mindst hoteller i lange baner, hvor du kan bo på enten budget, mellem, eller luksus.
Selve Sukhumvit Road er meget larmende, men til gengæld er der rigtig mange sidegader til den lange gade, og det er her alle alle de tidligere nævnte steder ligger. DEr springer også aftenmarkeder op sidst på eftermiddagen på flere af sidegaderne.
Her er gode forbindelser rundt til mange ting, for her er der både skytrain og Metro.
Chinatown
Chinatown i Bangkok er den største i verden. Det er meget anderledes end resten af Bangkok, men det er bestemt et besøg værd. Det store område med Chinatown ligger ned til floden.
Her er en labyrint af små stræder og gader. Her er markeder, med små gadekøkkener, men også andre gode spisesteder og masser af oplevelser med bl.a. kinesiske templer, boder, og ikke mindst alle de smilende mennesker som står ved alle stederne og som prøver at trække dig hen til netop deres sted. Der er rigtig mange overnatningssteder og i alle prisklasser.
Her har de også Metro forbindelse, til gengæld er der ikke skytrain.
Her har vi boet
Her boede vi, men der er et hav af andre gode steder at bo, og gode hoteller, så det er en smagssag hvad man foretrækker.
Arize hotel Sukhumvit
Som navnet selv siger ligger det i Sukhumvit området. Det er et rigtig godt hotel med en god service, og en rimelig god pris.
Vi havde en Suite med 2 soveværelser, og 2 badeværelser med en samlet størrelse på 71 m2. Her var der alt, lige fra køleskab, fladskærme, kaffemaskine, vaskemaskine, minibar, pengeskab, mikrobølgeovn, komfur, opvaskemaskine, wifi , aircondition, ja godt og vel næsten alt man har derhjemme. De er også swimmingpool.
Stedet er moderne indrettet, med restaurant, morgenmads buffet som mange har og derudover er der kun ca. 3 min gang til metroen. De har også fået en høj score på anmeldelser blandt deres kunder.
Montien Hotel Surawong Bangkok
Dette sted ligger i Silom området. Det her hotel syntes jeg er rigtig lækkert og er blevet moderniseret, i thailandsk stil. Der er er god historie bag dette hotel. Det blev åbnet med ceremoni af hendes majestæt Dronning Sirikit i 1967. Her har boet flere filmstjerner gennem tiden og er stadig meget elsket blandt mange berømtheder. Montien har 343 værelser.
Her er også alt du har brug for, som sådan et hotel skal have. Minibar, wifi, fladskærm, pengeskab, hårtørre, aircondition, skrivebordsområde, ja der er mange ting.
Hotellet er smukt udsmykket, og personalet er rigtige venlige. Det ligger rigtig godt med 2 – 3 minutters gang til metro. Du er også tæt på mange ting. Hotellet her har også scoret højt fra besøgt gæster.

No Comments