
Santa Justa elevatoren beliggende i Baixa er en historisk gammel elevator der tiltrækker mange turister, og er efter min mening et besøg værd.
Elevatoren er fra 1902 og var en form for et transportmiddel der skulle fører folk hurtigere frem fra Baixa kvarteret til Bairro distriktet, grundet de meget store niveau forskelle Lissabon. Elevatoren er intet mindre end 45 meter høj og er et imponerende værk. Den kan bære omkring 20 personer af gangen op til gangbroen der fører dig videre til Bairro.


Den minder en smule som Eiffeltårnet i Paris når man ser på både visuelt og konstruktions agtigt. Før i tiden var der flere af den her slags elevatorer, men i dag er der altså kun denne her ene tilbage.
Tager du turen op til gangbroen, kan man også komme endnu et niveau op af nogle snoede trapper op til et udsigtstårn der giver dig en flot udsigt ud over byen. Turen med elevatoren op og ned koster omkring 38 kr.




No Comments