Portvin : den velsmagende portvin fås alle steder i Porto

Porto er lig med Portvin

Uanset på hvilken restaurant, cafe, bar eller lignende du kommer – ja så har de portvin. Den skønne sødelige og meget smagfulde portvin er ret så populær overalt i Porto. Det er her i Porto at vinen kommer til fra Dourodalen der ligger omkring 100 – 120 km op af floden og ind i landet. I den utrolig smukke Dourodal ligger de mange vinmarker hvorfra den skønne portvin høstes fra. Vinrankerne står på stejle skrænter ned mod floden i det meget bakkede terræn. I sommerperioden kan temperaturen komme tæt op på de 50 grader, så der kan stort set kun dyrkes vin og oliven i dette område. Dourodalen betragtes i øvrigt som de allersmukkeste vindistrikter man kan se i hele verden.

Forskellen mellem White, Ruby og Tawny portvinene

Der findes rigtig mange forskellige portvine med forskellige årgange, og der er rigtig mange gode imellem. Og som det er med så meget andet, er det en smagssag hvad man bedst kan lide.

Portvinen White er den yngste. Den gyldne portvin laves af grønne druer som lagres på store egetræsfade, men typisk ikke mere end 2-3 år før de hældes på flasker. Den kan skam også fås som 20 års eller lignende, men det mest almindelige er mellem 2-3 år. Den hvide / gyldne portvin fås både som en sød, rund, eller som tør i det, og med mange forskellige noter, som f.eks. abrikoser, honning, citrus, og mandler.

Portvinen Ruby lagers typisk også omkring 2 – 3 år ligesom den gyldne / hvide, dog laves den af de blå druer Den er mere klar i det i forhold til Tawny én. Ruby én er en ung portvin og den har en meget kort lagringstid på fade. Ruby´en har noter af solbær, kirsebær, tranebær, frugter og andre frugter.

Portvinen Tawny lagres typisk på fade minimum en 8 – 10 år og er mørkere i den røde farve end Ruby. Ved man ikke om det er en Ruby eller en Tawny, kan det let ses ved, at du kan se dine fingre gennem portvinen i portvinsglasset. Det kan man ikke med Tawny. Tawnyén har en mere karamelliserende sødme hvor noterne mere er tørrede frugter, frisk kværnede kaffebønner, forskellige nødder og krydderier.

Dem som jeg bedst kan lide og anbefale er Colheita 10, 20, 30, og 40 års, Quevedo 10 års, Tawny især nogle af dem fra Burmester : 10, 20, og 30 års. Men igen – det er smag og behag.

Hvilke portvin er de bedste man kan få.

Fomel 1 klassen, hvis man kan sige det sådan – der bliver Vintage Port blandt mange Portvins kendere regnet for toppen af poppen.

Portvin´s Husene i Porto

Der er mange portvinshuse i Porto. Blandt de mest kendte kan nævnes Calem, Graham´s, Sandeman, Ferreira, Kopke, Taylor’s og Burmester. Men der er mange flere portvinshuse end de nævnte her og hver især har de et eller andet specielt eller lækkert at byde på fra deres sted.

Burmester er blandt et af verdens ældste portvinshuse man kender til og er et af de portvinshuse jeg havde fornøjelsen af at besøge på min tur til Porto. Burmester ejer blandt andet nogle af de allerbedste vinmarker i Dourodalen. Med en kapacitet på hele 3.000.000 liter portvin i deres kældre er der rigelig muligheder for lang tids lagring af deres portvine, og det udnytter de godt. Snakker man kvalitet, så er Burmester kendt blandt mange for deres fantastiske Colheitaer og Tawnyer. Det er blandt de portvine de virkelig kommer deres ret. Her i de historiske kældre ligger de også inde med nogle gamle flasker Colheitaer fra start 1800 tallet.

Hos burmester kan man få en rundvisning i kældrene, hvor du her får fortalt om deres meget spændende historie fra da de startede og om hvordan vinen bliver produceret, lagringen fra egetræsfadene og til de til slutproduktet bliver hældt på flasker. Rundvisningen slutter til sidst af med prøvesmagning af nogle forskellige portvine. Der er selvfølgelig også mulighed for at købe en af de mange gode portvine med hjem derfra.

Godt at vide om holdbarhed efter åbning af en flaske

De fleste flasker såsom Ruby, den hvide eller Tawny kan holde sig i omkring 1 – 2 måneder efter at du åbner for en flaske. efter åbningen har den bedst af at komme i køleskabet. Snakker vi derimod om Vintage portvinen – ja så skal den drikkes indenfor nogle dage.

Ideelle serveringstemperaturer ( For nørder eller dem som går op i det )

  • Hvid portvin serveres ved 8-10°C
  • Tawny serveres ved 10-14°C
  • Ruby / LBV / Vintage Port serveres ved 14-18°C

Vigtigste af alt :

Prøv at komme lidt omkring i Porto og få smagt på en masse forskellige portvine 🙂 det smager bare fantastisk