Steaks i topklasse : Cumplice steakhouse er stedet !

Cumplice steakhouse

R.de Passos Manuel 225 ligger der en restaurant hvor du får en oplevelse ud over det sædvanlige.

I området hvor denne skønne restaurant ligger – er det måske ikke lige der´ at man ville forvente at der ligger en restaurant i absolut topklasse. Men inde bag de lidt kedelige facader gemmer der sig en perle af en restaurant.

Ved indgangen blev vi imødekommet af en smilende værtinde der bød os varmt velkomment, hvorefter vi blev taget igennem restauranten til en baghave der var rammet ind i et glasanneks med en lille smuk have omkring det. Med rammerne fra de små hyggelige lamper placeret rundt i haven, de stor glasfacader der omkredser dig , og lyset indenfor annekset – ja så kan det næsten ikke blive mere hyggeligt. Rammerne er sat

Er man blandt de heldige som os, at blive placeret i det smukke glasannekset – så er du placeret i et rum med bare 5 borde, hvor 2 kokke og en tjener står og sørger for at alt er perfekt for dig. Det første der sker efter at du har sat dig – er at du igen bliver budt velkommen og at de så kommer ind med nogle hjemmelavet aperitif , et par små hjemmebagt brød med smør på husets regning.

En smagsoplevelse ud over det sædvanlige

Vi bestilte 3 store steaks med lækre grillede grøntsager til – 2 Medium stegt og en Well done. Kødet kom ind på et stort fad, der var anrettet med nogle dejlig duftende grannålegrene placeret ovenpå kødet, hertil flagesalt i en lille skål til kødet. Man kunne tydeligt se kødet havde en flot stor marmorering, som er det der er med til at giver den rigtig gode smag.

Bøfferne vi fik serveret – er noget af det mest lækre kød jeg nogensinde har fået, Fuldstændig Outstanding !! oplevelse. det var simpelthen så mørt og velsmagende – at du kom i syv sind af begejstring.

Under hele opholdet bliver der kredset om dig, så du med blot et lille blik rettet mod kokken eller tjeneren – straks bliver imødekommet for betjening. Alt spiller her, intet er overladt til tilfældigheder, og når først du har været her én gang, og efterfølgende har besøgt en masse andre gode steder, – ja så er det her dine tanker går tilbage til, som det allerbedste når det drejer sig om steaks / bøffer.

Skulle du også få lyst til at opleve det, så ligger restauranten tæt på Saint Ildefonso kirken og ikke langt fra den flotte São Bento banegård.